Kategori arkiv: DBC nyheder

DBC overdrager kildekode til TING fællesskabet

DBC har overdraget den kodebase, som bliver fundamentet for TING’s Content Management System, DING2, til Ting Community. Koden er hermed givet fri og kan anvendes af alle TING biblioteker mod overholdelse af de spilleregler, alle TING partnere er omfattet af.

Som TING partner bidrager vi med udvikling til TING fællesskabet og leverer denne udvikling tilbage til TING i form af kildekode, der frit og vederlagsfrit kan anvendes af alle TING partnere.

Som TING leverandør tilbyder vi at pakketere og færdiggøre kildekoden for de kunder, der ikke ønsker selv at gå i gang og bruge egne it-ressourcer på integration og tilpasning,… Læs mere

DBC støtter Danmarks Indsamling 2012

Illustration til Danmarks Indsamling 2012

Danmarks Indsamling er en landsdækkende indsamling, hvor 12 humanitære organisationer og DR går sammen og samler ind for at hjælpe Afrika med at nå FNs 2015 Mål.

Illustration til FNs 2015 Mål

Læs mere om de otte 2015 mål: www.2015.dk | Hvor langt er vi kommet?

Indsamlingen finder sted fredag den 3. februar. I år er fokus de mere end 5 millioner afrikanske børn, som er blevet drevet på flugt og lige nu lever på grænsen af livet – uden et hjem, skole, lægehjælp og i ekstrem fattigdom.

DBC støtter ligesom sidste år Danmarks Indsamlingen. I år med kr. 55.555.

Gentofte vælger Artesis Web

Gentofte Bibliotekerne vælger Artesis Web som den formidlingsplatform, der skal stille de mange features i databrønden til rådighed for brugerne.

Med Artesis Web bliver Gentofte Bibliotekernes publikumsformidling fremover baseret på en fuld Artesis løsning, der omfatter databrønd, indholdsservices, supplerende indhold, hosting og formidlingsplatform.

Gentofte fik allerede sidste år deres poster i databrønden.

Det er af stor værdi for Artesis Web platformen, at den fra start har fuld opbakning fra ét af de store, toneangivende biblioteker, der også stiller sig til rådighed for Artesis udviklerteamet med sparring og feedback på den nye formidlingsplatform.

Vi er meget glade for samarbejdet med Gentofte,… Læs mere

Danbib udviklingsplan 2012 er sendt til høring

Danbib udviklingsplan 2012 er til høring fra den 14. november til den 2. december 2011. Udviklingsplanen vil blive behandlet på møder med lederforeninger den 15. december 2011.

Læs Danbib udviklingsplan 2012.

DBC prisen 2011: Användning av skönlitteratur i vetenskapeliga artiklar

DBC prisen 2011, der den 4. november blev uddelt på på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) for årets bedste specialeopgave, gik i år til Emil Johansson for specialet:
Användning av skönlitteratur i vetenskapeliga artiklar.”

Specialet er en analyse af, hvordan skønlitteratur anvendes inden for fem forskellige videnskabelige områder: Naturvidenskab, medicin, jura, historie og filosofi.

Fagligt spænder specialet fra bibliometri over vidensfilosofi og vidensorganisation til domæneanalyse og litteraturvidenskab.

Vi bringer her et uddrag af speciale indledningen med opfordring til at læse hele specialet:

“Skönlitteratur är inte det första man tänker på när man tänker på referensmaterial till… Læs mere