Læs Marie Louise Hauch Tornmarks vinderspeciale i biblioteks- og informationsvidenskab:
CHICK LIT – KVALITET PÅ FORMEL?
En undersøgelse af kvaliteterne i genren chick lit
Speciale i biblioteks- og informationsvidenskab
af Marie Louise Hauch Tornmark
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Sommer 2010
Overrækkelsen af DBC prisen 2010 fandt i fredags sted på IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole). Årets vinder er Marie Louise Hauch Tornmark for hendes speciale om forståelsen af begrebet kvalitet i relation til chick-lit genren.
Specialet er ikke bare interessant læsning for chick-lit fans eller chick-lit hadere, men er i lige så høj grad et vedkommende bidrag til den aktuelle kultur- og mediedebat.
Make your Own Chick-Lit Novel! Illustration fra Marie Louise Hauch Tornmarks speciale.
Vi bringer her et uddrag af Marie Louise Hauch Tornmarks indledning med opfordring til at læse hele vinderspecialet:
”Debatten om kvalitet har gennemgående været præget af dikotomierne smal/bred, høj/lav, god/dårlig, men endnu et relevant modsætningspar kan opstilles i denne sammenhæng: nemlig kunst/underholdning. For det er her, i spændet mellem kunst og underholdning, en stor del af debatten tager form, og dette speciale placerer sit fokus.
I en tid, hvor TV-sendefladen domineres af reality-shows og bolig- og madprogrammer frem for den tungere del af kulturformidlingen, som fx litteraturdebat, synes tendensen klar: befolkningen har et stigende behov for letbenet underholdning. Hvad dette skyldes, er der mange kvalificerede bud på. Det moderne samfunds omskiftelige udvikling sår tvivl om basale og vedvarende menneskelige værdier, globaliseringens indtog og medfølgende kulturhomogenisering giver os adgang til de lette kalorier døgnet rundt, internettets uoverskuelige informationsmængder forvirrer og besværliggør stillingtagen. Alle faktorer, der får mennesker til at vende blikket indad og flygte væk fra verden med tilhørende ansvar. Sådan kunne én af argumentationerne lyde.
På den litterære side har dette behov for eskapisme bl.a. affødt et voldsomt boom i den såkaldte formellitteratur.
Begrebet formellitteratur stammer fra den russiske formalisme. Her opstod det som et negativt prædikat tilegnet den litteratur, der lod sig styre af formler og skabeloner, og ikke, som det ønskede kunstneriske ideal, af forfatterens kreativitet. Populærlitteraturen er formellitteratur, bl.a. fordi den per definition ikke forsøger at danne genrebrydende eksperimenter.
I formellitteraturen har læseren en klar forventning til indholdet, og forfatteren skal være tro mod formlen, for at kunne skabe den relation til læseren, der forventes. At kende skabelonen for den læseoplevelse som venter, giver, i bedste fald, læseren en ukompliceret læseoplevelse og samtidig en tryghed i læseoplevelsen. Dette efterlader muligheden for bl.a. total afslapning og tilbagetrækning fra omgivelserne, og dermed ledes tilbage til behovet for eskapisme i det moderne samfund.
Et tidstypisk eksempel på formellitteratur er genren chick lit. ”Kvindelitteratur”, om og af kvinder, skrevet igen og igen over samme skelet til kæmpe begejstring for de kvindelige læsere, og til lige så stor provokation for anmelderne og litteraturkritikerne.
For nogle anses genren som et voldsomt tilbageslag for feminismen, for andre som den ultimative sejr for kvindefrigørelse; nærmest ophøjet til et postfeministisk kampskrift. Genren skaber røre, og starter heftige debatter om kvindens roller i det moderne samfund og om formidlingen af populærlitteratur. Der er ingen tvivl om, at genrens litterære merit nærmest er ikke-eksisterende, men hvorfor tildeles den så spalteplads i landets aviser ugentligt? Hvad kan genren? Andet end at provokere vel at mærke.
Det er mit postulat, at der opstår et problem i forståelsen af, hvad værker fra chick lit genren kan bidrage med, så længe genren vurderes med traditionelle litterære kvalitetsbegreber. Derfor skal genren håndteres fra en anden vinkel, og jeg ønsker derfor, ud fra en receptionsorienteret og filosofisk æstetisk position, at stille og besvare følgende spørgsmål:
Hvilke kvaliteter rummer genren chick lit?
For at kunne svare på dette overordnede spørgsmål, må der opbygges en grundforståelse af genren. Derfor spørges der yderligere:
Hvad er chick lit?
Med dette spørgsmål ønsker jeg at lave et signalement af genren, der demonstrerer, hvorfor man i jagten på kvaliteten, må gå udenfor værket og søge læseren og læseoplevelsen i stedet.
Dette leder videre til endnu et spørgsmål, der vedrører det kvalitetssøgende blik på chick lit. For at kunne finde frem til kvaliteterne i genren, må en relevant teoretisk ramme præsenteres. Derfor spørges der:
Hvordan kan man tale om kvalitet i relation til chick lit?
Med dette spørgsmål ønsker jeg at opbygge et teoretisk fundament til italesættelse af kvaliteterne omkring genren.”
