Et underholdende blogindlæg fra en glad bibliotek.dk bruger, som vi hermed viderebringer uredigeret:
“Fucking fagre nye verden!
Ok. Jeg skal til eksamen onsdag. Jeg skal have Max Weber ind over – jeg fristes til at sige noget grimt om ham, fordi jeg ikke fatter en Scheisse af hans elendige teorier. Jeg spørger her på debatten. Jeg får en del gode bud. Jeg går på bibliotek.dk og søger. Og finder så ud af at en af bøgerne kan lånes som e-bog.
E-bog? Hvad er dét nu for noget pjat?
Jeg undersøger det. Jeg henter Adobe Digital Editions. Jeg låner bogen. Klokken er over midnat, natten til fredag. Efter lidt tid, lidt nervepirring af de større og en ordentlig portion skepsis går det op for mig at NU ligger bogen der krafthelvede. På MIN puter. Midt om natten. Jeg behøvede kun at lette måsen for at tisse og hente lidt mere vand.
Jamen, hvor helt igennem supersmart er dét så lige? Jeg skal ikke huske at aflevere bogen igen. Ja, jeg har den kun i 8 dage, men hallo – efter onsdag skal jeg ikke læse mere om Weber-manden”.
![]()
Redaktionel tilføjelse: Den gik ikke på Webers tid!
Det fremgår ikke af blogindlægget hvilken titel brugeren har søgt på, men her er et eksempel på en søgning i “På nettet” i bibliotek.dk