Mats Hernvall strategisk markedsudvikler i DBC

Af: Marianne Hermansen Dato: 2. december, 2009 Emne: DBC nyheder

Mats Hernvall

Mats Hernvall er fra januar 2010 ansat som strategisk markedsudvikler i Dansk BiblioteksCenter med ansvar for udvikling og salg af digitale ydelser til det nordiske marked.

Afsættet er udover Mats’ indgående kendskab til den nordiske biblioteksverden ikke mindst hans engagement i KKB, ÅKB og DBCs open source baserede TING partnerskab, hvor Mats er én af chef-arkitekterne i udviklingen af digitale ydelser i en serviceorienteret arkitektur til borgerne.

Mats’ ansættelse i DBC indebærer både en styrkelse af DBCs Open Library Strategy, som TING projektet er en del af, og åbner mulighed for biblioteksprojekter og samarbejder i Norden, som vil komme både de danske og nordiske biblioteker til gavn.

Mats Hernvall har en universitetsgrad i Master of Science, Computer Science and Engineering fra Royal Institute of Technology, Stockholm. Han har siden begyndelsen af 1980′erne arbejdet som projektleder, management konsulent og leder i en række forskellige brancher. Mats’ fokus er forretningsudvikling i den digitale tidsalder gennem samarbejde, innovation, strategi og forandringsledelse i åbne processer.

Mats Hernvall kommer fra en stilling som chef for Københavns Digitale Bibliotek.
Mats’ organisatoriske forankring i DBC bliver i Markedsafdelingen med reference til direktør Heddi Mortensen.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse offentliggøres ikke. Krævede felter er markerede med *

*
*